​​Telefon: 53 54 55 30

E-mail: info@prenor.dk

Bygningsbevaring og renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger​

​Vi er specialister i bygningsbevaring og renovering af ældre, fredede og bevaringsværdige ejendomme. 

Vi udfører alle typer murer- og entreprenørarbejde, herunder blandt andet:

  • Bygningsbevaring af bevaringsværdige og fredede ejendomme
  • Facaderenovering og restaurering
  • Tagrenovering og restaurering
  • Kalk og kalkmørtler
  • Fuger i murværk, profilerede og brændte fuger
  • Ombygning
  • Tilbygning
  • Istandsættelse
  • Kirker
  • Slotte
  • Ejer- og andelsboligforeninger
  • Offentlige bygninger og ejendomme
  • Private bygninger og ejendomme

Bevaringsværdige ejendomme renoveres med de bedste materialer

Når vi hos Guldmann Dam og Prenor udfører bygningsbevaring og renoverer fredede og bevaringsværdige ejendomme, bygger vi på mange års erfaring med traditionelt håndværk, og vi anvender de bedste materialer og metoder til bevaringsværdige ejendomme her i Danmark.

Vi har over 40 års erfaring med rådgivning, projektledelse, renovering og bygningsbevaring af fredede og bevaringsværdige ejendomme. Vi benytter de dokumenterede bedste tekniske løsninger for ejendommen og dermed også den bedste sikring af ejendommens bevaringsværdier.

Vi benytter os af den nyeste forsknings- og erfaringsbaserede viden om bygningsbevaring samt ombygning og istandsættelse af ældre og bevaringsværdige ejendomme i Danmark med de mest hensigtsmæssige og økonomisk fordelagtige materialer og metoder.​

Facaderenovering og bygningsbevaring

På de ældst murede bygninger i Danmark fremstod facaden oftest i blank mur, eventuelt overfladebehandlet med kalk. Teknikken med at pudse facaderne med et jævnt lag puds/mørtel med en efterfølgende hvid eller farvet kalkning vandt indpas i Danmark omkring år 1700. Vi har specialiseret os i facaderenovering og bygningsbevaring af den tids bevaringsværdige ejendomme.

Flere store arkitekturværker fra denne periode, som for eksempel Frederiksberg Slot, er opført som pudsede huse, hvilket giver mulighed for en mere sammenhængende bearbejdning af facaden.

Med pudsede facader kunne man dække billige (genbrugs)materialer og konstruktioner, og mange af de enkle bindingsværkshuse, der blev opført i slutningen af 1700-tallet, er opført til at stå med hele facaden dækket af puds.

Den pudsede facade har mange forskellige udtryk og karakterer, og den slog for alvor igennem i den bredere bygningskultur i begyndelsen af 1800-tallet. Når man udfører facaderenovering på denne type bygninger, er det vigtigt at have den rigtige viden og fornemmelse for bygningsbevaring og bevaringsværdige ejendomme.

Der er på mange ældre murede huse en rig tradition for at udsmykke og fremhæve facadernes forskellige elementer som bevidste, arkitektoniske virkemidler, som for eksempel:

  • Gesimser
  • Sokler
  • Kvaderunderfacader
  • vandrette bånd
  • indfatninger og overliggere (fordakninger) til vinduer og døre

Frem til midten af 1800-tallet var sådanne udsmykninger forbeholdt fornemme bygninger, men med industrialiseringen og den massive byudvikling, der fandt sted i århundredets sidste halvdel, blev den udsmykkede facade hver mands eje. Tidstypiske dekorationer blev brugt både på etageejendomme i de nye byudviklingskvarterer, på pyntelige huse i nye stationsbyer samt på borgerskabets store villaer, som nu er bevaringsværdige ejendomme.

Facadedekorationerne blev ofte masseproduceret og solgt gennem kataloger, hvor man kunne få færdigstøbte bygningsdele i alle historiske stilarter udført i cementmørtel eller gips. Dekorationerne blev indmuret eller ophængt på facaden. De er dog lige så ofte udført på stedet i pudset murværk.

Facader i blank mur er murværk med synlige mursten. I Danmark har brændte mursten været et vigtigt og velanset byggemateriale siden cirka 1150. Frem til begyndelsen af 1800-tallet blev brændte mursten primært brugt til kirker, herregårde og større borgerhuse. I det folkelige byggeri slog de for alvor igennem i sidste halvdel af 1800-tallet. Frem til 1950-erne var røde og/eller gule tegl det dominerende materiale i dansk bygningskultur, herunder på en del bevaringsværdige ejendomme, som vi udfører bygningsbevaring på.

Den murede facades udtryk kan varieres gennem murstenenes farver, forbanter, mønstre og dekorationer samt ved brug af fremskudte eller tilbagetrukne murpartier. Konstruktive detaljer, som gesimser, stik over vinduer eller afslutninger ved gavlkammen, er også en væsentlig del af den blanke murs arkitektoniske udtryk.

Ofte er murede huse udsmykket med særlige formsten eller keramiske elementer som terracottasten, formstøbt i særligt fint ler. Murværk med brændte sten ses ofte i kombination med dekorationer i bearbejdet natursten eller med støbte eller trukne dekorationer.

De detaljer er vigtige at bevare, når der udføres arbejde i forbindelse med bygningsbevaring på bevaringsværdige ejendomme.

Tage og bygningsbevaring

De røde tegltage dominerede indtil for ikke så længe siden ethvert bybillede i Danmark. Nu præges byernes tage af mange andre tagmaterialer og farver, men der kan stadig være behov for bygningsbevaring.

Kunsten at brænde ler til mursten og tagsten kom til Danmark allerede i 1100-tallet med indvandrende munke. Teglsten fremstilles af ler, som formes, tørres og brændes ved cirka 1000 grader. I midten af 1500-tallet indførtes den tagsten, der skulle blive næsten enerådende i Danmark frem til vort århundrede; den hollandske vingetagsten, der havde form som et liggende S.

Vingetagsten blev fremstillet, som alt andet tegl, i håndforme, men i slutningen af 1800-tallet blev processen mekaniseret, så man fik de stringstøbte maskinsten. Håndstrøgne teglsten fremstilles stadig den dag i dag, endda i stigende omfang, fordi mange synes, at et tag med håndstrøgne tagsten er smukkere og mere levende.

Sidst i 1800-tallet fik vingeteglene en ny variant, den maskinstøbte falstagsten, der gav nye muligheder; tagsten med mønstre og riller. Falstagsten er typiske for bygninger fra slutningen af 1800-tallet og efter århundredeskiftet.

Tegltaget holder erfaringsmæssigt 80-100 år, hvorefter størstedelen af tagstenene kan genbruges og holde i ligeså lang tid igen.

Skifertage er, ligesom de røde tegltage, en karakteristisk del af de ældre og bevaringsværdige ejendomme i danske købstæder og større byer.

Naturskifersten vandt indpas som tagbeklædning i Danmark i midten af 1800-tallet, hvor en del stationsbygninger til de nyanlagte jernbaner fik tagbeklædning af skifer. På landet blev skifer brugt på mange nye hovedbygninger til større gårde. Siden blev skifer et meget anvendt materiale til tagdækning, og det har i mere end 100 år været brugt til såvel bolig- som industribyggeri over hele landet, og det bruges også til bygningsbevaring.

Natursten på bevaringsværdige ejendomme

Sandsten har i århundreder været anvendt til bygningsdekorationer, dels fordi det er et smukt materiale, der står godt til den danske murstensarkitektur, og dels fordi sandsten er let at bearbejde. Dertil kommer, at det i de fleste tilfælde er et meget holdbart (vejrfast) byggemateriale.

Granit-, sandstens- og kridtstensdekorationer findes ikke kun på slotte, herregårde eller finere bypalæer. Også mange almindelige huse helt op til 1940, både i hovedstaden og i provinsen, indeholder naturstenselementer i form af trapper, sokkelbeklædninger, dørindfatninger (sandstensportaler), vinduesindfatninger, gesimser, bånd eller tavler med inskription.

Dekorationer af sandsten, kridtsten eller granit finder man ikke kun på de finere bygninger som kirker, slotte og herregårde. Mange ”almindelige” byhuse fra 1850-erne til 1930 har facadeudsmykninger i natursten. Det er vigtigt, at disse bevares og istandsættes på den rigtige måde, især i forbindelse med bevaringsværdige ejendomme og bygningsbevaring generelt.

Kontakt os og hør mere om bygningsbevaring

Kontakt os på telefon 53 54 55 30 eller e-mailinfo@prenor.dk for at høre mere om vores arbejde med bygningsbevaring og bevaringsværdige ejendomme.​​

Har du spørgsmål?

Så er du mere end velkommen til at kontakte os via nedenstående formular.​

 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Guldmann Dam - Pre/nor A/S  |  CVR.28113072  |  Telefonvej 6, 2860 Søborg  |  Telefon: 53 54 55 30  |  E-mail: info@prenor.dk